onsdag den 27. marts 2013

God påske!





Påskeferien venter forude og føles tiltrængt, så jeg glæder mig.  Jeg skal hygge mig med hækling, læsning og perlesyning (flotte store perler, som er herlig rustikke med de naturlige mærker og riller.  Det skal blive til en lang kæde med bittesmå perler i mellem – jeg skal nok vise det færdige resultat ved lejlighed :-))  Mon ikke også at det bliver til en påskeudstilling eller to, og selvfølgelig god mad og godt selskab :-)



Hav en god påske!

Kh.
Bella

søndag den 24. marts 2013

Perlefristelser…

Jeg har længe haft et godt øje til disse smukke perlestringe med mindre ferskvandsperler i grå, gule og hvide farver.  En af mine perlebøger viser en lignede farvekombination, og den er altså bare til lige at forelske sig i:

 

(Overstående billeder er fra denne bog: "Create jewelry pearls: Luxurious designs to make and wear").

Jeg bliver nok nødt til at forkæle mig selv med sådan en perlekæde … ja, så heldig kan man være... :-)

Kh.
Bella

lørdag den 23. marts 2013

Gaveregn...



Louises besøg er en sand gaveregn.  Hun blev meget glad for babuskaophængene.  Men, men, men hun havde jo også hjemmegjorte gaver med til mig :-)


Skønne påskekyllinger (som min nevø Alexander har pustet :-)), påskedekoration hvor solsikken står i vand i æggeskal samt hjemmestøbte lys i mocca-kopper.   

Louise har just i dag oprettet sin egen blog "Louises ideer", hvor hendes første indlæg er en DIY til hvordan man selv støber lys.  Tag og aflæg hendes blog et besøg – det har hun fortjent!  Mht. lysstøberi så viser bloggen Badut, i lighed med Louise, også hvordan det kan gøres.

Det er i sandhed en dejlig lørdag… :-)

Kh.
Bella

Besøg



Jeg får besøg af Louise i dag – det har jeg glædet mig til hele ugen :-)  Senere støder vores respektive mænd til, og vi skal spise god middag sammen i aften.  Jeg vil forkæle Louise med et par babuskaer, så dem er jeg ved at pakke :-)



Hav en dejlig lørdag!

Kh.
Bella

torsdag den 21. marts 2013

Forkæl din hårelastik…



... og dig selv!

Man kan på enkel vis tilføje sin hårelastik lidt ekstra (så som: sjov, pynt, personlighed mv.).  Jeg plejer at holde mine i den enkle stil, men det bestemmer man jo helt selv :-)

Kig hvad du har i gemmerne, for alt kan bruges: knapper, perler, vedhæng o.lign.  Den første hårelastik jeg viser, er lavet af en ørestik jeg fandt, hvor stiften var trådt flad.  Her rettede jeg på stiften og formede et øje med en rundnæsetang, og satte ørestikken i en øsken, som er sat på hårelastikken.  Hvis du har en enlig ørestik liggende i dit smykkeskrin, så kunne den måske få nyt liv som pynt på din hårelastik?

 Hårelastik med ørestik.

 Hårelastik med knap.

 Hårelastik med olivenfarvet ferskvandsperleblomst.

 Hårelastik med hvid ferskvandsperle med rille.

 Hårelastik med grå ferskvandsperle.

 Hårelastik med rosa ferskvandsperle.

 Hårelastik med hvid ferskvandsknapperle.

 Gruppebillede af hårelastikker :-)


Hårelastik 'in action'.

Jeg håber, at du blev inspireret … og hvis du kan bruge mere inspiration, så prøv at besøg disse blogs:












God fornøjelse!

Kh.
Bella

Materialer: perler, knapper, ørestikker, perlestave, øskner, hårelastikker, tænger (bidtang, rundnæsetang, fladnæsetang).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...