søndag den 16. marts 2014

Et skridt videre med de musselmalede ringe...



NB! Dette indlæg er redigeret efter krav fra Royal Copenhagen's advokater.  Billeder af krympeplast med mussel-inspireret mønster er fjernet.  For uddybning læs evt. dette blogindlæg.


Jeg har fået tegnet færdigt.  Hele arket.  (Måske du husker min egen undren, over at jeg havde givet mig i kast med hele arket? :-))  Jeg har klippet strimler.  Men kun af den ene halvdel af arket, for hvor mange ringe er det lige, at jeg har brug for :-)   

Af den anden halvdel har jeg tegnet/klippet cirkler (med hjælp fra mormors krystalglas -- størrelse: snapseglas :-))  Cirklerne skal blive til øreringevedhæng.  De skal lige have klippet hul med hultangen.

Jeg fandt tidligere blomster frem (af før og efter "bagning"), for at have en fornemmelse af, hvor store cirklerne skulle være -- derfor snapseglasstørrelse :-)

Alle blyantstreger er visket ud, og enderne på strimlerne er rundet af.  Også den blå kant, som blev trukket med rundt på cirklerne, da jeg klippede dem ud, kunne viskes væk.
 
Nu venter jeg kun på at herren i huset har tid, og så skal jeg fluks få varmet ovnen op.  Det er jo ham der plejer at tage ringene ud af oven -- én for én -- mens de er varme og derfor bøjelige, og han former dem rundt om tuschen med malertape, som svarer til min ringstørrelse :-)

Jeg er spændt på hvordan den her nye krympeplast arter sig.  Meget spændt :-)  Indtil videre er jeg ikke helt tilfreds, men hvis slutresultatet er i orden, kan jeg godt bære over med, at plasten var hård at klippe, og at farven på blomsterne er ujævn.  Håber, at plaster krymper fint, og at farven sætter sig pænt ved sammentrækningen.  Denne krympeplast er fra Grafical  Den krympeplast som jeg har anvendt tidligere var fra Panduro Hobby.  

Nå, men det vil tiden vise -- snart forhåbentlig :-)

Ha' en skøn dag!

Kh.
Bella

1 kommentar:

  1. Elsker dine musselmaletheder! Og konstaterer, vi har samme snapseglas... ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...