søndag den 7. april 2013

Hårbøjle...



Jeg er gået i gang med at lave hårbøjler.  Jeg følger som udgangspunkt den vejledning, som Louise med bloggen ”Design by Dalkær" har lavet.  Jeg har ikke fulgt vejledningen til punkt og prikke.  Jeg har sat dobbeltklæbende tape på indersiden af hårbøjlen som angivet, men ikke ad to omgange.  Den anden omgang satte jeg på hårbøjlens yderside.  Herved kunne jeg trække stoffet glat på overfladen og samtidig arbejde med stoffet på indersiden.  Men det er vist et spørgsmål om temperament :-)   

Her er den første hårbøjle, og jeg er meget tilfreds med resultatet:





Den er syet af møbelstof fra IKEA, som Louise har foræret mig.  Derfor skal min lille niece, Sille, også have hårbøjlen :-)

Jeg har brugt plastikhårbøjler fra Grafical – 5 stk. for kr. 30.  De har været nemme at arbejde med, men er ikke helt så brede som angivet, dvs. 1 cm.  De næste jeg bestiller, skal være 1,3 cm brede.  Da disse hårbøjler er tiltænkt småpigerne i familien, niecerne, så er størrelsen fin :-)

Jeg kan kun ønske god fornøjelse!

Kh.
Bella

Materialer: plastikhårbøjler, stof(rester), dobbeltklæbende tape, nål, tråd og saks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...